B COOL A/S er en innovativ dansk virksomhed, der leverer køleløsninger til den maritime og offshore industri. Med fokus på kvalitet, teknisk ekspertise og kundetilpassede løsninger udvikler B COOL A/S energieffektive systemer, der optimerer drift og forlænger levetiden på maritime anlæg.
For at styrke effektiviteten og imødekomme den stigende efterspørgsel har virksomheden, i samarbejde med WeZimplify, implementeret en AI-løsning til tilbudsautomatisering i den maritime industri. Løsningen effektiviserer håndteringen af tilbudsanmodninger og frigør værdifuld tid til tekniske og kundevendte opgaver, uden at gå på kompromis med præcision og kvalitet.
Manuelle tilbudsprocesser hæmmede effektiviteten og ekspertmedarbejderes kompetencer blev brugt uhensigtsmæssigt, fordi de ikke fik målrettet deres opgaver.
B COOL A/S modtog dagligt mange tilbudsanmodninger via mail. Den manuelle behandling gjorde det svært at opretholde hurtig svartid og konsekvent kvalitet.
Virksomheden søgte en skalerbar løsning, der kunne automatisere og strukturere processen, uden at gå på kompromis med den tekniske præcision.
I tæt samarbejde med WeZimplify har B COOL A/S implementeret en AI-drevet løsning, som automatisk aflæser og kategoriserer tilbudsanmodninger.
Løsningen sikrer, at alle relevante oplysninger bliver identificeret og behandlet effektivt, og at tilbud bliver udformet korrekt og hurtigt. Teknisk afklaring er integreret direkte i processen for at sikre høj faglighed.