Trusted A/S er en dansk virksomhed med base i Silkeborg, grundlagt i 1999. Virksomheden er specialiseret i IoT-datasporingsløsninger og producerer robuste, intelligente og tilpasselige trackere og dataloggere til industrien.
Løsningerne kombineres med en online dataportal, hvor brugere kan analysere og visualisere aktivdata i realtid.
Trusted tilbyder en avanceret og fleksibel sporingsløsning, som skaber værdi på tværs af brancher. Virksomheden bygger på økonomisk stabilitet og miljømæssig bæredygtighed, med en lokal forankring og et globalt mindset.
Trusted oplever høj vækst og udvider løbende med nye medarbejdere. Det stiller krav til strukturer, processer og kompetencer, så kundeoplevelsen forbliver professionel og effektiv.
For at sikre en stærk retning for fremtidens kundeoplevelse, og samtidig styrke kundeengagement, differentiering og vækst, indgik Trusted et samarbejde med WeZimplify.
Samarbejdet fokuserede på strategisk brug af kundedata og indsigt som drivkraft for udvikling.
At komme i gang krævede en grundlæggende forståelse af eksisterende kunder, deres behov og deres erfaringer med Trusted. Hvordan oplever kunderne Trusted gennem hele kunderejsen, fra tidligt salg til installation, brug og serviceoplevelse? Fik de en effektiv onboarding, der gjorde dem i stand til at anvende løsningen optimalt? Var leverings- og betalingsflowet klart og problemfrit? Og hvordan matchede den samlede brandoplevelse deres forventninger?
På baggrund af interviews og kundefeedback analyserede og kortlagde vi den eksisterende kundeoplevelse. Analysen viste, at der var flere områder med potentiale for forbedring, som kunne styrke effektivitet og fremtidig vækst.
Interviews og samtaler med kunder gav Trusted en dyb indsigt i kundernes behov og tilgange. Samtidig fik sælgerne en ny forståelse af både kundernes perspektiv og den værdi, Trusted skaber, både for kunderne selv og deres forretning.
Nye tilgange kræver nye kompetencer, processer, mindset og hastighed
Det er afgørende at forstå, hvor Trusteds produkter skaber kundeværdi, og kunne kommunikere det internt og eksternt. Samtidig skal kunderejsen og tilhørende processer understøtte unikke og differentierede tilbud, som styrker virksomhedens position.
Med udgangspunkt i interviews definerede vi en klar retning for Trusted-kundeoplevelsen. Vi kortlagde kunderejsen, prioriterede de vigtigste touchpoints og udviklede relevante koncepter og processer, der forbedrer både differentiering og kundeoplevelse.
Kundedata som drivkraft for vækst
En stærk kundeoplevelse kræver ikke kun struktur – men også løbende måling og analyse. På baggrund af den nye strategi arbejdede vi med at automatisere processer og standarder, så kundedata nemt kunne indsamles og bruges aktivt.
Data blev opsamlet fra hele kunderejsen – fra onboarding til brug og support. Det giver Trusted mulighed for at handle proaktivt, forbedre oplevelsen løbende og bruge indsigt til at drive forretningsvækst. Overblik over sundhedstjek og touchpoints gør det lettere at måle, sammenligne og videreudvikle kundeoplevelsen.